Min liste over de fremskridt, jeg mærker i forhold til at bygge mit drømmearbejdsliv, handler ikke kun om arbejde og det, jeg skriver ned lægger sig lidt op af at skrive en almindelig taknemmelighedsliste.
Den adskiller sig lidt fra en almindelig taknemmelighedsliste, fordi pointen med den er, at jeg gør de små fremskridt (i forhold til at bygge forretningen) tydelige for mig selv, så jeg kan se, at der “sker noget.” Når jeg ikke aktivt leder efter de små fremskridt og skriver dem ned, kan jeg hurtigt komme til slet ikke at lægge mærke til dem og derfor også komme til at tro, jeg ikke kommer nogen vegne, og at jeg aldrig får min forretning op at stå. (You have a dirty mind?) 😉
Det hjælper mig at gøre det tydeligt for mig selv, at det arbejder, jeg lægger i at gøre mit mindset lidt mere robust, så jeg kan overkomme al den tvivl og alle de usikkerheder, der bliver ved med at dukke op og ikke synes, at alt det her træden uden for min komfortzone er spild af tid og kræfter.
Listen handler på samme tid ikke kun om ting, der har med min kommende forretning at gøre. Den tager udgangspunkt i mit private liv også, fordi det hele hænger jo sammen. Og jeg kan mærke, at alle de kræfter jeg har lagt i at skærpe mit fokus og gå benhård efter, hvad jeg vil med mit liv, også har en positiv effekt på andre områder af mit liv.
Hvilket jeg er helt vild med. Og burde være et punkt på listen i sig selv. At når jeg arbejder på ét område af mit liv, har det også positive effekter på andre områder.
Det er sgu da smukt.
- Jeg blev nysgerrig på min mors baggrund og spurgte hende om det
- Jeg tillod mig selv at være træt af, jeg ikke må oprette CVR-nummer i stedet for at tvinge mig selv til at være positiv med det samme
- Jeg overraskede mig selv og tog en løbetur midt på dagen
- Jeg føler, mine ben og ryg er stærke, som om jeg kunne løbe tusind kilometer
- Jeg troede ikke, min kammerat ville ses, men det ville han gerne
- Jeg har for første gang nogensinde bestilt en tid til tandlægetjek, der er flere måneder væk
- Engang tænkte jeg, affirmationer var latterlige, men jeg mærker så tydeligt, at jeg begynder at tænke anderledes positivt om mig selv
- Jeg er inviteret med til lille M’s navnefest ❤️
- To mennesker har bedt mig om at være deres coach
- Jeg har afbetalt 94.000 på lån i år. Booyah!
- Min nye udlejer i Barcelona hjalp mig med den lejekontrakt, der ellers kan være besværlig at få fat i
- Kalender-planlægning gør mit liv lettere
- Jeg kan coache. Jeg KAN det fanme
- Bland-selv-slik
- Min morgenrutine er altid en god start på dagen
MØS fra din namasteee-monkey.