Vi har brug for erfaringer med, at det er godt nok, hvad vi laver, og at vi får noget ud af, at offentliggøre vores ting, oftere (og tidligere) end vi er vant til.
Når vi kun udgiver eller gør vores arbejde offentligt meget sjældent, kommer vi til at hæve barren for, hvornår noget er godt nok. Det er så sjældent, vi gør det, at vi forestiller os, at hver offentliggørelse af et stykke arbejde skal “bære” mere, end det egentlig skal.
Men jo sjældnere vi offentliggør vores arbejde, jo sjældnere får vi gjort opmærksom på, hvad vi kan, og hvad vi har at tilbyde. Det er som om, vi tror, at det er vigtigere, det er perfekt, end at det kommer ud. Problemet med det er, at “perfekt” er noget nær umuligt at opnå. Så længe vi holder fast i, at det skal være perfekt, før det kommer ud, får vi nærmest aldrig offentliggjort noget. Vi får næsten aldrig skrevet en Instagram-post, uploadet vores kunst på en hjemmeside, eller… you name your thing.
I stedet for at offentliggøre vores næsten-perfekte stykke arbejde, lader vi det ligge i skuffen og går tilbage til forberedelses-fasen og tænker, tænker og tænker over det, men vi får sjældent eksekveret på det.
Der er selvfølgelig en grund til, at vi gør et større nummer ud af det, end vi behøver.
Perfektionister tror, at alt vi laver er et bevis på, om vi er dygtige nok eller ej.
Grunden til, at perfektionister ikke vil testes på, om vi er dygtige nok eller ej, er fordi, vi for alt i verden vil undgå skammen over, at andre får øje på, vi ikke er perfekte.
Og fordi vi ikke vil løbe chancen for at blive opdaget i at være uperfekt, saboterer vi hellere vores egne planer end at gøre, som vi havde tænkt os. Vi saboterer vores egne planer ved at beslutte os for, at vi er overvældede, eller at vi er kommet i tvivl om, hvorvidt vi overhovedet ville, hvad vi havde sat os for til at begynde med… og så udsætter vi det.
Al den research, alle de undersøgelser, alle de lektier og alle de overvejelser bliver én lang intellektuel øvelse. Og vi beskæftiger os hellere de intellektuelle øvelser, end vi vil sætte os ned og FÅ TING GJORT. Fordi de intellektuelle øvelser føles trygge. Vi risikerer ikke noget, så længe vi overvejer, undersøger og researcher ting – i det skjulte. Vi foretrækker at perfektionere vores projekt, produkt eller budskab – uden at offentliggøre det – , fordi det føles mere skræmmende at skulle offentliggøre ting, der er uperfekte.
Men vi er ikke i fare for at blive udstødt af flokken, hvis vi offentliggør noget, der er mindre end 100% procent perfekt.
Det er frygten for at blive set som uperfekt, der holder dig tilbage.
Det er ikke fordi, det du gerne vil sende ud, ikke er godt nok endnu. Det er godt nok. Det er din frygt for andres meninger om det, der i virkeligheden holder dig tilbage.
Hvad med i stedet for at forsøge at få det gjort én gang om måneden, så gør du det hver dag? Eller på alle hverdage? Hvad med at masseproducere?
“Undskyld mig, Rikke. Men hvorfor i himlens navn skulle jeg gøre det? Hvad ville jeg få ud af det?”
Godt, du spørger.
Megameget. Du får megameget ud af det.
8 grunde til, at du skal gøre mere af, hvad du er bange for
Her er bl.a, hvad du får ud af det:
- Du har på kort tid en portfolio af dit arbejde, som du kan henvise til
- Du har gjort opmærksom på, hvad kan har at tilbyde
- Du får træning i og erfaring med, at der skal mindre til, end du tror
- Du er nødt til at droppe dramaet omkring, hvornår dit arbejde er “godt nok”
- Det bliver derfor nemmere at være dig, når du arbejder fremover
- Du går fra at overveje, om du skal offentliggøre dit arbejde, til hvad du vil offentliggøre
- Du skaber momentum
- Du bliver mere effektiv
At offentliggøre mere at dit arbejde, oftere end du er vant til, kræver selvfølgelig, at du forbereder dig på, at det i starten vil føles udfordrende. Men du kan godt gøre udfordrende ting. Du skal også forberede dig på, at der går lidt tid, før du kommer ind i vanen med det.
Men det vigtigste er, at du bliver ved. Bliv ved med at udgive dit ikke-perfekte stykke arbejde. Det er sådan, vi bliver dygtigere. Og det er sådan, vi lærer (fordi vi erfarer – ikke fordi vi kan forstå det intellektuelt), at det aldrig var meningen, at vi eller vores arbejde skulle være perfekt til at starte.
I episode 11 af Selfmade Monkey podcast fortæller jeg, hvordan det har hjulpet mig med at producere langt mere (og bedre), efter jeg har besluttet mig for at skrive 66 blogindlæg på 66 dage.