En ultra-kort opdatering

Okay. Jeg ved ærlig talt ikke, hvor kort denne opdatering bliver. Dette blogindlæg har jeg indtalt som en diktering i noterne på min telefon. Jeg er ret begejstret over at have fundet ud af, at det rent faktisk kan lade sig gøre for mig at skrive blogindlæg på den måde.

Jeg smiler ned i min telefon, mens jeg indtaler dette og jubler over udsigten til endnu en gang at kunne udgive blogindlæg.

Det er seks uger siden, at jeg sidst har “skrevet” blogindlæg. Fordi for seks uger siden mærkede jeg endnu en gang, at scenerne i mit håndled begyndte at blive irriterede. Det betød, at jeg mere eller mindre besluttede mig for at stoppe med at skrive blogindlæg fra den ene dag til den anden.

I de seks uger der er gået har jeg brugt min tid og kræfter på at være til stede for klienterne på mit BETA-forløb, mens jeg samtidig spekuleret i, hvad jeg kunne stille op med mit håndled der ikke ville, som jeg ville.

Jeg har besluttet mig for, at jeg fremadrettet vil indtale podcastafsnit og lade podcasten være den primære kommunikationskanal, men det betyder ikke, at jeg ikke længere vil skrive blogindlæg. Nu hvor jeg har fundet denne smutvej til at udgive blogindlæg, vil jeg helt sikkert dukke op herinde fra tid til anden.

Men dagens opdatering er egentlig, at du fremover vil kunne lytte til podcasten som den primære kanal fra min side, hvor jeg opdatere dig på alt, der har med perfektionisme, forretning og mindset at gøre – og om hvordan jeg hjælper selvstændige med at overkomme perfektionisme stykke deres pakkeløsning sammen og tage fuld pris. 

Hvis du endnu ikke har lyttet til Selfmade Monkey podcast, så kan du finde den i din podcast app.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *