Holder perfektionisme dig tilbage?

Laver du mange overspringshandlinger du?

Tror du, du skal vide alt, før du overhovedet går i gang?

Tænker du, at der er en “rigtig” måde at gøre det på, og at du gør det forkert?

Så kan det være dine perfektionistiske tanker, der står i vejen for dig. 

Og så har du, ligesom jeg har, brug for at skifte fra det perfektionistiske mindset til et, der er mere konstruktivt, så du kan fortsætte, hvor du slap & get on with it!

Er det ikke det eneste, vi gerne vil? Arbejde uden al selvkritikken, alt-eller-intet-forestillingerne og bare… have RO TIL AT ARBEJDE?

Okay.

For mig startede denne omgang, der endte med, at jeg faldt perfektionist-fælden, med, at jeg var nødt til at tage akut til tandlægen i starten af juli.

Min tandpine betød, at jeg var nødt til at aflyse en aftale med nogle kvinder, som jeg havde inviteret på kaffe den efterfølgende søndag for at snakke om deres drømmeforretninger.

Jeg var skuffet over mig selv.

Jeg burde have passet bedre på mine tænder, så jeg ikke var blevet nødt til at aflyse med dem. Ikke?

Det næste der skete var, at jeg “faldt ud af rytmen” med at poste på Instagram i den efterfølgende uge. Min tandpine var for slem til, at jeg kunne holde til at arbejde.

Pludselig havde jeg heller ikke lyst til hverken at tegne, male eller klippe-klistre kort.

Halvanden uge senere kunne jeg godt have gået i gang med at arbejde igen, men fordi mine planer var skredet, jeg havde skuffet mig selv og andre og ovenikøbet var faldet ud af rytmen med at poste og dukke op på de sociale medier, blev jeg overvældet af alt det, jeg “skulle gøre godt igen.”

(Kender du det?)

Jeg havde en idé om, at jeg skulle 100% op i gear, når jeg gik i gang igen, ellers kunne det være ligemeget – faktisk kunne hele forretningsidéen være ligegyldig, hvis nogen havde bedt mig være ærlig (og ja, jeg er dramaaatisk – jeg ved det godt, men sådan havde jeg det virkelig).  

Mit humør var helt i bund.

Og jeg overvejede som sagt at køre hele projektet i havnen…

Fordi mit perfektionistiske mindset havde taget over.

Og lad mig så lægge den sveske på den disk(e).

I mit hoved så det sådan her ud:

DET PERFEKTIONISTISKE MINDSET

  1. Jeg er faldet ud af rytmen med at poste på Instagram, bruge tid på min kreative praksis og tjekke ting af min todo-liste, og fordi jeg kommer jeg længere bagud, for hver dag der går, kan jeg ikke overskue, hvordan jeg skal indhente det igen
  2. Hvis jeg ikke kan overholde de planer, jeg lægger med mig selv, betyder det, at jeg ikke har de evner, der skal til – og så kan jeg ligeså godt droppe det hele
  3. Det er for dårligt, hvis jeg ikke poster på Instagram mindst tre gange om ugen, producerer en vis mængde kreative produkter på ugebasis og implementerer punkter fra min langsigtede strategi hver dag, når jeg ved, det er muligt for mig
  4. Jeg vil ikke tvinge mig selv til at gøre ting, der burde føles naturligt og flow-agtige for mig (som for eksempel at lave kreative projekter) – hvis jeg skal anstrenge mig eller overvinde mig selv, betyder det, at jeg ikke er god nok
  5. Jeg har allerede overvundet mig selv på andre områder i mit liv, men nu løber jeg ind i samme skyld-, angst- og skam-spiraler, som jeg har været i før – det betyder, at jeg aldrig har gjort ægte fremskridt, fordi ellers var det ikke dukket op igen
  6. Hvis jeg bare vidste nok om markedsføring, strategi og iværksætteri, ville jeg overholde mine egne planer, arbejde i flow og aldrig mærke modstand, så jeg må hellere træde et skridt tilbage og researche, indtil jeg føler mig klar
  7. Så længe jeg er i dårligt humør, tænker negativt, kommer i tvivl, bliver bange for ikke at være god nok og laver ting, der er mindre end 100% imponerende, kan jeg ikke arbejde
  8.  Jeg spilder min tid, mine penge og mit potentiale, hvis jeg laver en masse fejl, der skal rettes op på, eller lancerer noget, der ikke lykkes (og på sigt: sælger) – jeg er nødt til at gøre det “rigtigt” (LÆS: perfekt) fra start af
  9. Enhver Instagram-post, tegning og kort jeg laver, er en endegyldig test på, om jeg er god nok eller ej – så jeg vil hellere vente med at lave den test, til jeg er bedre til det og ved, at jeg lykkes med det
  10. Jeg er pisse-mega frustreret, og jeg kan ikke regne ud, hvad min modstand mod at gøre ting, jeg gerne vil, handler om, men jeg føler mig 100% blokeret af det

Tåbeligt. 

Helt tåbeligt.

Kender du det? Har du haft nogle af de her tanker?

I flere måneder havde jeg ellers undgået mine perfektionistiske tendenser (fordi jeg veeed godt, at jeg har dem, og hvordan de stopper mig i at gøre det, jeg gerne vil).

Så jeg har været nødt til at skrive mit konstruktive mindset ned endnu engang:

DET KONSTRUKTIVE MINDSET

  1. Der findes ikke en rigtig (LÆS: perfekt) måde at gøre tingene på, og jeg behøves kun at koncentrere mig om én ting af gangen
  2. Det er okay, at jeg ikke altid når alt, hvad jeg har planlagt, og hvis det bliver ved med at ske, vil jeg planlægge mindre, så jeg når det vigtigste
  3. Jeg vil overholde de aftaler, jeg laver med mig selv og huske mig på, at jeg kun behøver at gøre mit bedste
  4. Det er ikke rimeligt at forvente, jeg altid vil føle motivation, inspiration og flow hver dag, fordi jeg kan gøre det, jeg har planlagt alligevel
  5. Mine perfektionistiske tendenser dukker selvfølgelig op igen nu, fordi jeg NETOP har planlagt at ville noget, der er udenfor min comfortzone
  6. At prokrastinere ved at researche, finde ny viden, analysere og at vente på at “føle mig klar” er en fælde, for der vil altid være mere at få viden om, men det stopper mig i at handle. At være klar er en beslutning
  7. Jeg kan handle, poste, skabe, klippe og skrive, selvom jeg tænker, det ikke er godt nok. At det ikke skulle være godt nok er bare en tanke, og den går væk, når jeg handler på trods af tanken
  8. At jeg ville spilde tid og kræfter på at gøre ting uperfekt er ikke rigtigt. Handling skaber klarhed, og når jeg laver ting, der er mindre end 100% imponerende, bliver jeg kun bedre
  9. Evner, talenter og skills udvikler sig over tid, så jeg vælger at stole på det faktum, at vi bliver bedre, når vi handler. Fordi når jeg venter, prokrastinerer, forvirrer mig selv og dropper mine egne planer, svigter jeg mig selv
  10. Jeg må gerne blive frustreret. Hvis ikke jeg kan finde svarene og vide alt på forhånd, kan jeg godt tillade mig at arbejde videre, sådan som jeg havde planlagt, lade det være rodet og stikke i alle retninger… Det eneste jeg ikke vil er at vælge at gå i stå, fordi det føles overvældende, forvirrende, usikkert og utrygt – fordi det er en del af processen

Kan du se, hvad jeg mener med at skifte fra ét mindset til et andet?

Men måden, jeg gør det på består egentligt af 3 ret simple trin.

1. Skriv de perfektionistiske tanker ned, så ærligt og umiddelbart som muligt.

2. Tag sætningerne én for én og skriv alternative måder at anskue, fortolke, forstå eller tilgå situationen på. For eksempel: hvad er mere rimeligt, hjælpsomt, balanceret, langsigtet eller opbakkende at tænke, end det jeg tænker lige nu?

3. Bestem dig for, hvordan du vil handle anderledes ud fra de nye, mere rimelige og virkelighedsnære tanker, så du ikke bare lade det her være en skriveøvelse i din notesbog, der føles godt i lige så lang tid, som det føles godt at tisse i bukserne, når det er koldt.

Det vil sige, trin 3 er faktisk det vigtigste.

Trin 3 er det, der gør, at du ser rigtige resultater ude i virkeligheden i stedet for at lade dit nye konstruktive mindset langsomt fade i baggrunden igen og blive overtaget af det perfektionistiske, fordi det perfektionistiske mindset vil KÆMPE for sin plads i dit sind igen og igen.

Så hvordan ville du gøre det?

Du kan manifestere det, lave affirmationer, visualiseringer, eksperimenter og sikkert tusind andre ting.

Det vigtigste er, at du går aktiv til værks.

Jeg handler mig ud af det. Og jeg handler meget bevidst på trods af, at jeg endnu ikke tænker alle de der flotte tanker fra det konstruktive mindset. Men fordi jeg handler ud fra det, begynder det at sidde bedre og bedre fast, for hver gang jeg gør det.

Er det for fluffy forklaret?

Hvis det er: Lørdag formiddag optog jeg et podcastafsnit (som jeg udgiver maje, maje snart – så glæd dig til det), og for første gang i to uger gik det strålende! Virkelig strålende. 

Men først EFTER jeg havde brugt nogle minutter på at remse alle tankerne fra det mere konstruktive mindset op for mig selv.

Jeg tror, det ser sjovt ud. Jeg sidder i min sofa og ligesom nikker lidt af mig selv, mens jeg gennemgår tankerne og forestiller mig, at jeg tror på dem – så indtil jeg bliver helt og aldeles ligeglad med, hvad andre tænker, så er jeg glad for, jeg er alene hjemme, når jeg gør det. 

Badam-chi.

PS. Hvis du er nået så langt (for det VAR langt), fordi det har givet mening for dig, hvad jeg har beskrevet, så gør dig selv den tjeneste at skriv dine egne lister med dine egne ord – og begynd at skifte dit mindset, når du har brug for det.

MØS fra din mindset-monkey.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *