Ubeslutsomhed, følelsen af at være overvældet og handlingslammelse af nogle af de mest typiske tegn på, at du er perfektionist.
Jeg starter lige med pointen, og så forklarer jeg bagefter: Følelsen af overvældelse er en form for selv-sabotage – fordi det giver os en udvej.
Vi gør aldrig bevidst noget for at sabotere os selv. Men underbevidst gør vi. Derfor er det vigtigt at forstå de underliggende mekanismer, før kan vi ændre på det – og føle os handlekraftige i stedet for at føle os handlingslammede.
Så lad os se på, hvad der sker, når vi føler os overvældede.
Når vi føler os overvældede, er det fordi, vi tænker…
- Jeg har mistet overblikket
- Det kræver mere af mig, end jeg kan præstere at fortsætte
- Jeg ved ikke længere, hvordan jeg skal komme videre
- Jeg kan ikke overskue, hvordan det skal lykkes
(PS. En perfektionist som mig har stor trang til at undskylde for, at skriftstørrelserne i punktopstillingen ikke er ens, og at hun ikke har fundet en løsning på det, men jeg holder mig – næsten – fra at gøre det.)
Jeg anerkender fuldt ud, at det er logisk ikke at give tingene et forsøg, når vi tænker sådan. Altså, hvem har lyst til at anstrenge sig, hvis beskeden til os selv lyder sådan her: “Du har ikke noget overblik, du kan ikke beslutte, hvordan du vil gøre det, og du har ikke, hvad det kræver at komme i mål med det.”
Det er vigtigt at anerkende os selv for ikke at have lyst til at arbejde med sådan nogle tanker i baghovedet, så lad os lige tage en pause. Fortæl dig selv, at det er okay at føle dig handlingslammet, når du tror, du skal overpræstere og ikke giver dig selv et løsningsforslag.
Det er forståeligt.
Men overvældelse er ikke et faktum. Overvældelse kommer fra en forestilling om, at vi skal kunne præstere urimelige ting. Som for eksempel at vide, hvordan alt skal lykkes – på forhånd.
Der er ikke noget galt i, at vi har tænkt sådan. Det er sådan, vi har været vant til at tænke. Det er sådan, vaner fungerer. Har du tænkt noget mange gange nok, er du selvfølgelig begyndt at tro på det.
Men kan du se, hvordan din følelse af overvældelse er et resultat af, hvordan du har tænkt om det? Det er nu, det bliver udfordrende. Det kan være udfordrende at skulle overveje, at vi rent faktisk har tænkt os til overvældelse, fordi det går imod, hvordan vi plejer at tænke om det. Vi er vant til at se det som et faktum, at vi ikke kan, hvad vi gerne vil, fordi vi føler os overvældede. I stedet for at se det, for hvad det i virkeligheden er: En tanke om, at vi skal mere, end vi kan. Hvilket skaber en følelse af at være overvældet. Hvilket resulterer i handlingslammelse.
Poble Nou (Barcelona), december 2019
Overvældelse er noget vi selv skaber
Det er dine tanker, der skaber en følelse af overvældelse, og overvældelse resulterer i handlingslammelse.
Så langt, så godt?
Og nu bliver det rigtigt interessant.
Når vi føler os overvældede, er vi frustrerede over ikke at “kunne komme videre.” Men det har ikke kun negative konsekvenser at fortælle os selv, at vi har mistet overblikket og ikke længere kan se en vej frem.
Det tjener os også at tage beslutningen om, at vi ikke længere kan overskue, hvordan vi kommer videre. Den beslutning giver os nemlig en undskyldning for alligevel ikke at gøre det arbejde, der skal til for at gå videre med projektet. Inderst inde ved vi godt, at det kræver, vi tager nogle modige beslutninger og handler, hvis vi skal fortsætte, som vi havde planlagt – og det føles ikke nødvendigvis kun godt. Og så er det altså rarere at fortælle os selv, at vi simpelthen er for overvældede til overhovedet at give det et forsøg.
Igen vil jeg lige slå fast, at jeg tror ikke på, vi gør det bevidst. Beslutningen om at være for overvældet til at fortsætte er noget, der sker ubevidst, fordi vores lille krybdyrhjerne gerne vil undgå at føle skammen over ikke at være perfekt – så den tilbyder dig en udvej fra de handlinger, du havde planlagt, og som kunne risikere i, at andre opdagede, du ikke er perfekt..
Lykkes jeg med at forklare det?
Vi giver os selv en undskyldning ved at beslutte, vi ikke kan overskue at handle, fordi på den måde undgår vi at risikere at føle skam.
Overvældelse prøver altså at gøre os den “tjeneste,” at du ikke skal risikere noget. At undgå farer er krybdyrhjernens fornemmeste opgave, og den gør bare, som den er programmeret til at gøre. Ifølge dén hjælper det os at føle os overvældede, fordi så længe vi er overvældede, har vi givet os selv fri fra at skulle give det et forsøg. Vi har givet os selv fri fra at skulle sætte os selv i spil og risikere at andre får øje på, at vi ikke er perfekte.
Har du overvejet, om det gælder for dig, at du giver dig selv en undskyldning for ikke at gå videre, som du havde planlagt – fordi det er lidt rarere at fortælle dig selv, du simpelthen er for overvældet til at gøre det?
Dette indlæg er en del af serien “10 tegn på, du er perfektionist” (som også findes på bloggen som et indlæg i sig selv), og dette er tegn #2.